Billedstrik - strikkede billeder. 

Strikken er på en gang mit lærred og min pensel.

Jeg strikker billeder fordi jeg ikke kan lade være!

Jeg hedder Lisbet Huusom, er lige fyldt 70. Startede for 50 år siden med at sætte strikkede flader i rammer. Det var meget intuitivt og ikke særligt planlagt strik. Holdt i mange år pause, passede mit job og min karriere, strikkede beklædningsstrik til mit barn og mig selv. I 80`erne tog jeg en håndarbejdslæreruddannelse med beklædningssyning og garnarbejde - som det hed dengang - som hovedfag. Det tekstile fik mere og mere fat i mig. Og de strikkede billeder tog mere og mere form.

Uddannelsen førte dog igen til job med karriere og billederne blev atter skubbet i baggrunden.

Den dag jeg gik ind til min chef og sagde op for at gå på efterløn mærkede jeg en fysisk boblen i min mave - og nu vidste jeg, at billederne skulle have fuldt fokus.

Udvikling

På en lang ferie fik jeg stjålet min omhyggeligt pakkede strikketaske. Nu var `gode dyr rådne`. 

Der skulle have været eksperimenteret hele vejen ned gennem Europa. Taskens indhold var alverdens garntyper, pinde og skitser. Jeg nåede lige at fange min svigerinde inden hun skulle flyve fra DK til Spanien, hvor vi skulle mødes. Det eneste garn hun havde, var noget hvidt bomuldsgarn og pinde nr. 4. Det satte kreativiteten og overvejelserne i gang. 

Det udviklede sig til en serie af billeder, jeg kalder “Track”. Tankerne bag denne serie er de spor, vi sætter i livet og i hverdagen. Både de spor, som er gentagelser, vi alle har og de nye spor - stier - vi træder, når vi ønsker at udvikle os.

Strikkens fysik er også gentagelser. Maske for maske former vi alt fra boligens karklude til beklædningsdele som sweatre, veste, kjoler og meget mere. I mit tilfælde bliver gentagelserne til billeder.

Der er også både udvikling – og udfordring i, hvornår er det maskerne, der bestemmer over mig? Og hvornår bestemmer jeg over dem?☺️

Jeg opfatter mig selv som et hverdagsmenneske. Det resulterer derfor også for det meste i ensfarvede billeder, hvor det er strukturen, der er med til at understrege gentagelserne. Ofte tilfører jeg billederne andre elementer som hestehår, papirsnor, hør, gummi og hvad jeg ellers falder over – i min hverdag.

Hverdagsmenneske er ikke ensbetydende med fravær af fest og farver, oplevelser og rejser. Min mand og jeg rejser rigtig meget og oftest i lange perioder. Men selv i vores rejser laver vi `hverdag`. Finder den rejseform, der passer til os hver især. Her bliver billederne ofte til. Hverdagens indtryk omsættes og strikkes på de lange ture. Samtidig samles der ny inspiration i de kulturer, vi befinder os i.

En anden udvikling startede for et års tid siden, da jeg deltog i “Dataspejlet” på kunstmuseet Trapholt. Udgangspunktet var de aftryk vi sætter på nettet enten på Facebook eller Google. Astrid Skibsted, kunstneren bag projektet siger: ”Det tekstile sprog og det digitale sprog er forbundne”. I Dataspejlet skulle vi brodere vores digitale færden. Det var en interessant vinkel og en spændende udfordring: meget stramme ”regler” skulle omsættes i broderi, hørlærred og 3 forudbestemte farver + hvidt som kunne bruges som slettelak. Og kun lodrette og vandrette sting.

Efterfølgende har jeg arbejdet med at omsætte mit dataspejl til strik. En spændende proces, som jeg slet ikke er færdig med. Og behøver jeg at sige, at de stramt formulerede kriterier udfordrer mig rigtig meget.

Sideløbende med billederne er jeg begyndt at strikke små skulpturer. Jeg kalder dem for Fabelstrik.

Inspiration

Som før skrevet finder jeg ofte inspiration i hverdagen og dens gentagelser.  Holder mere af tiden mellem nytår og jul end af den korte tid mellem jul og nytår. Jeg holder også utrolig meget af Dan Turèlls digt: Hyldest til hverdagen. Genkendelighed og gentagelser giver mit liv stor værdi. Jeg finder ro i genkendeligheden og herigennem skabes mulighederne for nye billeder.

Andre gange er det et bestemt garn, en farve, en ramme eller andet, der inspirerer mig. Så må det afprøves: hvad er potentialet i dette garn? Hvad kan denne struktur? Hvad sker der når jeg blander tykt og tyndt, mat og blankt, naturfibre med kunststof? Og hvad sker der, når man strikker af kassettebånd, af fiskesnøre og blander det med forskellige garntyper mm.

En anden inspiration har været min svigerinde, Annette Aabo (Instagram: @Artwire), som i mange år har lavet ståltrådsbilleder - hovedsageligt ansigter, som hun giver udtryk og personlighed. Vi har været hinandens skarpe og hårde kritikere og inspirationskilde.

Dette førte i 2021 til et konkret samarbejde, hvor vi kombinerede hinandens udtryksformer og materialer. Foreløbig har det udviklet sig til 4 store ansigter. Samme kvinde/ansigtsform med forskellige udtryk, personligheder og farver.

Udstillinger

Fra jeg startede på et mere struktureret og målrettet strikkeforløb, gik der 4-5 år før jeg vovede mig ud i at udstille. Jeg har udstillet på Godsbanen i Århus – I samarbejde med Annette. Vi skal udstille i Aarhus Airport hen over sommeren. Jeg har udstillet og solgt på Constantia2 i Viby/Århus af flere omgange og på hhv. Galten, Aaby og Risskov biblioteker, samt på Centralhotellet i Odder. I marts 23 deltog jeg med en bod i ”Strik for en sag” i Skt. Pauls kirke i Århus.

I september og oktober skal jeg udstille i Hørning Sognegård.